søndag den 6. november 2011

Endelig på bloggen

Denne blog har været længe undervejs – i tanker og i et hjørne på min pc. I tankerne siden jeg for ca. et år siden blev introduceret i sociale media på MPK (Master i Professionel Kommunikation) og tænkte, at det var da lige mig:
At fortælle om alle de ballettanker, der lever sit liv i min hjerne.

Ballet har altid været en væsentlig del af mit liv. Jeg fornemmer stadig det brændende ønske jeg som teenager havde: At blive en ”rigtig” danser. Det blev jeg så og dansede en del år ved Hamburg Balletten John Neumeier .

Ballet er stadig en stor del af mit liv, selv om jeg i mellemtiden både er blevet læge, arbejder som hospitalsplanlægger, har en master i kommunikation og, mest af alt, er mor til 3 vidunderlige skønne børn. Mine 3 dejlige børn har deres dagligdag på Det kongelige Teater; de to yngste på Det Kongelige Teaters Balletskole og den ældste ved Den Kongelige Ballet .

Det er skønt at sidde i teatersalen og få lov til at opleve sine børn og mange pragtfulde dansere være en del af skønne forestillinger, der stimulerer alle ens sanser og får en til at glemme tid og sted. Jeg elsker det og glæder mig hver eneste gang jeg tager ind på Konges Nytorv for at opleve en balletforestilling. Yderligere underviser jeg håbefulde balletelever udenfor Det Kongelige Teater, der har et ønske og en stor drøm om at blive professionelle dansere.

Ja, ballet er stadig en stor del af mit liv. Heldigvis.

Denne blog har til hensigt at dele nogle af de balletoplevelser og ballettanker med dem der måtte være interesseret.


Ida Praetorius som eleven i "Enetime"; Foto: David Amzallag