Store drømme

Drømmen om at nå et bestemt mål har mange unge mennesker.

Der er en gruppe unge mennesker der har en ganske særlig drøm, de ønsker at realisere. Det er de elever der søger dispensation til optagelsesprøve på Det Kongelige Teater.

Dispensation til optagelse gælder de børn der er for gamle til at gå til den ordinære optagelsesprøve. Man er for gammel, når man har passeret ca. 12 års alderen. Det lyder måske umiddelbart mærkeligt, at man er for gammel, når man er fyldt 12 år. Men det giver trods alt god mening, da børnene under 12 år ikke behøver at have danset ballet, før de går til optagelsesprøve. De børn, der er over 12 år skal derimod have gået til ballet. Dette giver også god mening, da det ellers er meget svært at komme op på det niveau balletbørnene på Det Kongelige Teater er. Derfor bliver de større børn vurderet særskilt.

Vejen for at blive indbudt til prøve er lang for de fleste elever der søger dispensation. Man skal indsende en video, fotos, CV, en motiveret ansøgning og en anbefaling af balletlæreren. Ud fra dette grundlag beslutter Det Kongelige Teaters Balletskole, om de ønsker at se eleven til en 1-2 dages prøve.

Jeg har gennem de seneste år forberedt elever til denne optagelsesprøve. Nogle få er kommet gennem nøglehullet her i København, og de fleste er efterfølgende kommet ind på andre professionelle balletskoler i udlandet.

De balletelever jeg forbereder, er som regel mellem 12-15 år, og når jeg ser dem første gang, får de altid en ærlig vurdering. Jeg vurderer deres fysik (proportioner, hofternes udadrotation, smidighed, muskelstyrke, fodstræk og benstræk) og deres musikalitet. Hvor stor motivationen er, og hvor stærke de er psykisk, finder jeg først ud af hen ad vejen.

De fysiske forhold skal helst være helt i orden - set ud fra en balletlærers øjne - men nogle gange tager jeg også elever, selv om de ikke fra starten er helt ”tip-top”. Jeg har fx et par gange oplevet, at nogle elever, der ved første vurdering er meget stive, pludselig ”giver sig”, når de yder en fokuseret indsats og har lært, hvordan de skal bære sig ad.

Når vi så går i gang, starter vi om regel med basis – at være rigtigt placeret. Det betyder, at man står rigtig på sine fødder, udaddrejet fra hoften uden vrid i knæene og med hofter og skulderene pegende lige fremad. Det lyder ret simpelt, men er noget af det sværeste. Til gengæld er det det aller vigtigste at lære – ikke kun for at undgå skader, men fordi det lægger grundlaget for at kunne udvikle sin tekniske kunnen (løfte ben, springe og dreje).

Og så starter processen hen mod optagelsesprøven. Eleven får lagt et styrke- og smidighedsprogram, og så underviser jeg dem regelmæssigt. Daglig styrke- og smidighedstræning (på egen hånd) gør underværker, og eleverne mærker hurtigt, at de gør fremskridt. Samtidig går det også op for de fleste, at de har meget at lære, og at vejen måske ikke er så lige til. De mærker, at det virkelig kræver en indsats, hvis de vil nå et mål. Det er i den periode, jeg kan se, om de virkelig er motiverede, eller om de synes, det er (for) hårdt. Det er hårdt, men hvis man synes processen til målet er det hele værd – det faktisk er sjovt – føles det ikke hårdt.


I disse dage forbereder nogle af mine elever sig fysisk og nok mest psykisk på optagelsesprøven på Det Kongelige Teater. De er kommet igennem det første nøglehul, hvor deres ansøgningsvideo mm. blevet vurderet, og nu har de fået lov til at træne med nogle af eleverne fra Det Kongelige Teaters Balletskole.

De glæder sig, de er spændte og meget nervøse. De har store drømme.

Jeg har en klar fornemmelse af, hvordan det vil gå dem.

Pøj pøj og god fornøjelse piger.

Foto 1:Lucas Praetorius, 11 år,til træning
Foto 2:Ida Praetorius, Pariser Operaen, fremkaldelser efter Pas de Six, Napoli